Vestergården

 

I Vestergården er der 4 afdelinger som alle hører under Glostrup Ejendomsselskab. Blokkene er opført i 1950'erne på arealet mellem Roskildevej, Stadionvej og Herstedøstervej, og er opført som en parkbebyggelse i 3 etager.

I midten ligger børneinstitutioner og selskabslokalet samt Vestervangsskolen. På Vestergårdsvej 10 ligger Administrationskontoret, som betjener hele Glostrup Ejendomsselskab.

Rundt omkring i hele Vestergården ligger nye velindrettede legepladser, ligesom de moderne indrettede vaskerier ligger i tæt tilknytning til de enkelte lejligheder.

Vore lejligheder har enten altan eller fransk altan. De lejligheder der ikke har altan, har mulighed for efter aftale med kontoret at få opsat en stålaltan. De åbne altaner i de røde blokke har muligheden for, at få den lukket.

Lejlighederne er udstyret med enten gas eller el-komfur, brusebadeværelse, fjernvarme, bredbånd og bøgeparket i alle opholdsrum. Alle trapper er betontrapper og der er opsat røgalarm i alle opgange.

Vestergården består af 819 lejligheder, hvor mange i de seneste år har fået nyt køkken og/eller badeværelse efter eget valg. Dette er der fortsat mulighed for at få ved henvendelse til Administrationskontoret.

Det kan oplyses, at skulle du have behov for at låne en boremaskine, kan dette ske ved henvendelse til Administrationskontoret. Du skal blot huske at medbringe sygesikringsbevis samt kr. 100,- til deponering, som refunderes ved aflevering af det lånte værktøj. Udlånes i max 5 dage.

Glostrup Ejendomsselskab har en gæstebolig og et selskabslokale der kan lejes ved henvendelse til Administrationskontoret. Der er stor efterspørgsel på selskabslokalet, så derfor beder vi dig reservere i god tid.

Du er meget velkommen til at kontakte din gårdmand, hvis du skulle få behov for det.

Skulle der opstå problemer i lejligheden, skal du dog rette henvendelse til Administrationskontoret på tlf. 43 96 90 83.