Historie

Glostrup Vestergård 

-forhistorie, tilblivelse og udvikling

Glostrup Vestergård blev opført i perioden fra 1950 til 1965, hvor hele området var fuldt udbygget. Bebyggelsen er således mellem 35 og 50 år gammel. Alt i alt blev der bygget 829 boliger på det omkring 230.000 kvadratmeter store areal, der, som navnet antyder, oprindeligt havde hørt under den gamle Vestergård. I dag indgår bebyggelsen i en fuldt udbygget bystruktur langs Roskildevej/Hovedvejen, afgrænset mod øst af Sand­- bjergvej, Stadionvej mod nord, og endelig mod vest af Herstedøstervej. Både mod syd (på den anden side af Hovedvejen), og mod vest ligger store erhvervsområder som naboer til Glostrup Vestergård, mens en del af kommunens idrætsanlæg, nemlig Glostrup Stadion og Glostrup Hallen er bebyggelsens nordlige naboer. Her er findes også en stor tom parkerings­plads, bag hvilken det grønne område Egeparken ligger.

 

Forhistorien

Sådan så omgivelserne selvsagt ikke ud da opførelsen af bebyggelsen blev påbegyndt i begyndelsen af 1950'eme. På det tidspunkt var området en del af det åbne landbrugsland med nogle få, spredte gårde, som omgav landsbyen Glostrup. Dette bebyggelsesmønster havde sine rødder i de store landboreformer, der blev gennemført landet over i slutningen af 1700-tallet. Landbrugsreformerne var i bund og grund forårsaget af et ønske om at indføre en ny produktionsmåde i landbruget, som var mere effektiv end det hidtidige dyrkningsystem, hvor de enkelte bønder havde deres agerjord fordelt på mange små agre eller strimler, der lå spredt indenfor ejerlauet. Dette system var knyttet til et egentligt dyrkningsfællesskab i landsbyerne, da det ikke tidligere havde været muligt for den enkelte gårdejer at pløje og høste sin jord alene ved egen kraft. Landsbyfællesskabet rummede naturligvis nogle praktiske og sociale fordele, men set i forhold til kravene om produktivitet og rentabilitet var dyrkningssystemet meget uhensigts­mæssigt.

I slutningen af 1700-tallet begyndte landbrugsproduktionen ydermere at falde drastisk, og det blev derfor fra kongemagtens side besluttet, at der skulle gennemføres en omlægning aflandbrugsjorden. Denne omlægning blev i samtiden betegnet som en udskiftning, dvs en ombytning, af alle markområderne i landsbyernes ejerlau. Udskiftningen havde det formål, at hver af landsbyens gårde i princippet skulle have al jord samlet i et reelt jordstykke.Det kunne ske ved en såkaldt stjerneud­skiftning, som indebar, at bymarken blev opdelt af nye skel, som i lighed med en stjerne strålede ud fra landsbyen til ejerlauets grænse. Denne metode indebar naturligvis, at landsbyen forblev intakt, men gav til gengæld nogle lidt hensigtsmæssige spidse markjorder. Alternativt blev jordene fordelt i regulære stykker, der var nemmere at dyrke, en såkaldt blokudskiftning, men det medførte så til gengæld, at en stor del af bønder­ne måtte flytte gårdene væk fra landsbyen til de fjerntliggende markstykker.

Udskiftningen i Glostrup foregik i 1792, og ifølge samtidige kilder gik det så retfærdigt til som muligt. Det var en landinspektør Unsgaard, der forestod udskiftningen, og den blev gennemført i tidsrummet mellem høst- og efterår, således at der ikke blev gjort noget afbræk i markarbejdet. Der var tale om en stjemeudskiftning, hvilket medførte, at gårdene kunne forblive i landsbyen. Den gamle landsby rummede foruden kirke og præstegård otte gårde, samt en del småhuse. De otte gårde havde ligget på samme sted i hvert fald siden de blev opmålt og takseret til Christian V 's Markbog i 1682. Udskiftningen medførte således ikke ændringer i bybille­det af nævneværdig grad, og denne situation holdt helt frem til 1850'eme.

Et første tegn på de nye tider var da jembaneforbindelsen mellem København og Roskilde åbnede i 1847. Glostrup var første stop uden for byen, og blev herved i princippet også landts første stationsby.

 

Vestergård

Vestervejgård (matr.nr. 6) var navnet på en af landsbyen gamle gårde. Den lå ganske nær landsbyens gadekær, og navnet skyldes, at gården lå langs en af Glostrups ældste veje, Vestervej. Gårdens jordtilligende var på 69 tdr. land, og det var afgrænset af Toftevej, Hovedvejen, Herstedøstervej (der markerede bygrænsen) og den senere anlagte Stadionvej.

I midten af forrige århundrede var ejendomskellene imidlertid mildest talt kringlede, og det i en grad, at de retmæssige ejere på den tid tilsyneladende heller ikke selv kunne finde ud af dem. I hvert fald var jordene til henholdsvis matr.nr. 5, Bryggergården, og matr.nr. 6, Vestervejgård blevet byttet om, således at man på Vestervejgård dyrkede jorden, der hørte til matr.nr. 5, og omvendt. I 1865 overtog Lars Pedersen Vestervejgård efter sin far, og han løste i 1888 problemet med de forbyttede jorde ved at købe Brygger­gården. I 1895 overlod han gård nr. 5 - altså Bryggergården - og jord til gård nr. 6 - altså Vestervejgårds jord - til en af sine to sønner, Peder Emil Pedersen. Få år senere, i 1899, fik en anden søn, Niels Anton Pedersen, så gård nr. 6 og jord nr. 5. Peder Emil Pedersen frasolgte imidlertid Bryggergården allerede i 1896, og beholdt kun jord nr. 6. Her opførte han samme år Vestergård, som kom til at ligge omtrent på det sted, hvor Sportsvej i dag løber ud i Hovedve­jen. Hovedbygningen blev opført som et grundmuret hus med skifertag, og stilen var tidens fremherskende nationalromantik, og bygningen var holdt i røde mursten med detaljer omkring vinduer og hjørner i hvidkalket puds, mens gavlene og det store kvistparti havde fint udskåret træværk. Den gamle Vestervejgård stod frem til midten af 1940'erne, hvor den umiddelbart inden nedrivningen blev anvendt af kommunens tekniske forvaltning som magasinbygning.

 

Udstykning

Af de gamle ejerlister fremgår det, at der i tiden fra begyndelsen af 1900-tallet og de næste tyve år frem, foregik der en markant forvandling af det gamle landbrugssamfund. Mange steder blev der anlagt gartnerier på den gamle agerjord, eller jorden overgik til mere bymæssige formål. Udviklin­gen gik forrygende stærkt, og det var ikke ualmindeligt, at et stykke jord blev købt, bebygget og solgt videre få år efter. De fleste af periodens ejere havde kun jorden i mellem fem og ti år før de solgte den videre. Ansporet af udviklingen begyndte Peder Emil Pedersen således i denne periode at ' frasælge Vestergårds jorde i mindre stykker.

I 1900 blev et stykke af Vestergårds jord, matr.nr. 6s, Hovedvejen 166-196, solgt til en hr. Vilhelm Fabricius, der anlagde et gartneri, som i 1914 blev udvidet med købet af matr.nr. 6am. Ligeledes opførte slagtermester Niels Peter Holger Hansen i 1903 en villa ved navn Vesterhus på Hovedvejen 202. I begyndelsen af 1900-tallet var det ikke længere muligt at tale om Vester­gårds jorder som et samlet hele. De var stykke for stykke blevet solgt til enkeltpersoner, udstykningsselskaber og boligselskaber. Således købte Glostrup Udstykningsselskab NS i 1911 et stykke af jorden, men det blev ikke videreudstykket, og i 1936 blev det samlede jordstykke solgt videre til en hr. J. Th. Haagerup. En anden del af Vestergårds jord blev i 1924 købt af en hr. Hjalmar Hartmann, der i 1948 (?) solgte det videre til KAB.

 

Tilblivelsen

Da opførelsen af Glostrup Vestergård blev påbegyndt i 1950, lå der fra arkitektens side en - i store træk - færdig dispositionsplan for hele Vester­gårds gamle markareaL Der var på forhånd truffet beslutning om, at den store bebyggelse skulle opføres i flere etaper, men i løbet af de femten år, som det tog at fuldende bebyggelsen, kom en række faktorer til at få indflydelse på planens udformning, hvilket betød, at det endelige resultat afveg noget fra udgangspunktet. Arkitekten bag udformningen af bebyggelsen var den 37-årige Ole Hagen, mens Dominia NS var ingeniører på byggeriet. I den oprindelige udgave af dispositionsplanen var der skitseret i alt 20 boligblokke beliggende i grønne omgivelser, med en stor åben grønning, beregnet som udeareal for alle beboere, centralt placeret midt i bebyggelsen.

Planen rummede også et lille butikscenter, med tilliørende selskabslokaler, samt forslag om en børneinstitution med vuggestue, børnehave og fritidshjem. Området var allerede i den oprindelige plan afgrænset af Sandbjergvej mod øst, og af Herstedøstervej mod vest. Den nyanlagte Sportsvej gennemskar området på tværs, mens den lange lige Vestergårdsvej forb dt de af boligblokke­ ne, der var planlagt nærmest Hovedvejen. I midten af området og langs Stadionvej skulle et mere slynget vejforløb knytte de kommende bolig­ blokke sammen. Den nyanlagte Stadionvejs retning var i øvrigt er bestemt af et de gamle markskel fra stjemeudskiftningen. Det myndighedsprojekt, som Ole Hagen indsendt i december 1949 for de første tre boligblokke, drejede sig om blokkene 1, 3 og 8. Det er ikke en særlig logisk rækkefølge - men der var naturligvis en grund til dette.

På et luftfoto fra midten af 1950'eme ses den endnu eksisterende Vestergårds hovedbygning, ladebygninger og drivhuse midt mellem de nyopførte boligblokke, der i øvrigt rejser sig i det fuldkommen flade marklandskab. Gården forsvandt først med opførelsen af etape 3 i 1962. Inden da var der i en kort periode ideer fremme om at bygge et motel på grunden. I 1959 fremsendte arkitekterne Tyge Hvass og Mogens Christiansen således et dispositionsforslag til kommunalbestyrelsen, vedrørende indretning af et motel på den tomme grund mellem blok 1 og 3. Arkitekterne havde på foranledning af bygherren-:- et amerikansk motelkonsortium -tegnet et forslag til et motel med 100 værelser, reception, restaurant og bestyrerbo­lig. Motellet var tænkt opført som en hovedbygning omgivet af fritliggen­de pavilloner på et grundstykke lige nord for den tomme grund på hjørnet af Vestergårdsvej og Sportsvej. Hovedbygningen skulle opføres i tre etager ligesom de omkringliggende boligblokke, mens pavillonerne skulle være i en etage.

Bygherren var indstillet på at indrette en del af motellet til hotel af en mere lokal karakter, til brug for gæster i boligbebyggelsen, samt personale på Glostrup Amtssygehus, der var blevet påbegyndt i 1953. Arkitekterne førte forhandlinger med KAB, og mente at have forstået, at der var mulighed for at erhverve hjømegrunden. KAB afslog købstilbudet, fordi det ved nærmere eftertanke stod klart, at et salg af grundene ville medføre dels et økonomisk tab, og dels ville reducere det samlede etagemeterareal med 5.745 kvadratmeter. Boligselskabet kunne derfor ikke anbefale Glostrup Kommune, at projektet blev gennemført - og derved forblev det et skuffeprojekt.

 

Bebyggelsen

Den første del af boligbebyggelsen var opført som z-formede blokke i tre etager. Blokkene stod i røde mursten med valmede tegltage med store udhæng. De blokke, der vendte mod sydvest, fik indbyggede altaner og altanbrystningerne stod lysende hvide i beton mod det røde murværk. Lejlighederne var ganske traditionelt indrettet med indgang og sekundære rum placeret mod nordøst, og opholdsrum mod sydvest. Bebyggelsens friarealer var alle skåret over samme læst. Fra boligblokken skrånede terrænet i en blød kurve ned til en fælles grøn plæne, hvor der var anlagt en lille legeplads. Græsplænen var anlagt som en stor ubrudt flade og stuelejlighederne var udstyret med små private haver, der var skærmet af hække. Haverne var ikke ens, men blev gradvist større ud mod gavlene.

Haveplanen var lavet af havearkitekten Georg Boye. 2. etape blev opført mellem 1954 og 1955. Mens der i første etape var i alt 102 lejligheder, rummede anden etape 204 lejligheder. Udformningen af boligblokkene fulgte i det store hele opskriften fra de tre første blokke. Fire z-formede blokke på række efter hinanden, afsluttede udbygningen af området mellem Hovedvejen og Vestergårdsvej. Tredje etape blev opført 1961, og omfattede færdiggørelsen af området beliggende mellem Sand­bjergvej og Sportsvej, og dermed også den sidste blok i røde mursten ud mod Hovedvejen, nemlig blok 2, der opførtes hvor Vestergårds hovedbyg­ning havde ligget. Til denne etape hørte ligeledes opførelsen af bebyggelsens lille butikscenter.

Arkitektonisk var tredje etape anderledes end de foregående. Der er på dette tidspunkt gået ti år siden de første blokke blev opført i den solide og lidt tunge, men dog markante stil. Arkitekten var stadig Ole Hagen, men boligblokkene blev opført nu i gule mursten, med sammenhængende vandrette vinduesbånd og franske altaner i stedet for de indbyggede altaner. De røde tegltage med udhæng var her erstattet af et skifertag uden det markante udhæng. Få år inden denne etapes realisation havde Steen Ejler Rasmussen tegnet og opført først etape af Tingbjerg bebyggelsen, og Ole Hagen synes at have ladet sig inspirere af det overordnede arkitektoniske tema derfra. Den samlede dispositionsplan, der lå til grund for udbygningen, blev ligeledes revideret på en række punkter. En stor del af området langs Sportsvej og Stadionvej var afkommunen blevet udpeget til et andet formål. Børnetallet begyndte at vokse kraftigt i slutningen af 1950'eme, og over alt i landet blev der bygget skoler, og således også her.

I 1961 stod Vestervangskolen færdig, og på nabogrunden blev der opført en planlagt børneinstitution. Det slyngede vejforløb i det nordvestlige hjørne af området forsvandt fra planen på grund af skolens placering. Det samme var tilfældet med to boligblokke, som var skitseret til at ligge, hvor skolen kom til at ligge. Det endelige antal boligblokke blev imidlertid ikke reduceret, idet den reviderede plan anviste en tættere bebyggelsesplan. De blokke, der ifølge den første plan skulle have været bygget i områdets nordvestlige hjørne, var oprindeligt tegnet som en række meget vidvinkle­de z-forme bygningskroppe. Etape fire og fem blev bygget mellem 1962 og 1965. I den realiserede udgave af blev boligblokkene rykket lidt tættere sammen, og dannede nu rette vinkler, eller ganske let åbne vinkler. Den landskabelige bearbejdning blev i de sidste etaper overtaget af landskabsarkitekten Ronald Lund.

En ganske væsentlig ændring af den oprindelige haveplan var formodentlig betinget af velfærdssamfundets udvikling i midten af 1960'eme. Antallet af personbiler steg støt op gennem 60'erne, og der blev derfor anlagt en stor parkeringsplads i det sydvestlige hjørne. Omkring parkeringspladserne blev der plantet træer, og på den smalle stribe mellem parkeringspladserne og boligblokkene blev der anlagt en flisebelagt sti omgivet af græs.

 

Nutiden

Fra 1965 og frem til i dag har der ikke fundet væsentlige forandringer sted i området, hverken af selve bebyggelsen eller udearealerne. Beplantningen er naturligvis vokset til og mange store smukke træer præger helhedsind­trykket af bebyggelsen. Bebyggelsens friarealer er præget af store græs­- plæner med spredte legepladser, der afspejler de idealer som herskede på opførselstidspunktet.

Arkitektonisk er bebyggelsen båret oppe af en høj kvalitet, som også rummer nutidige kvaliteter. Den særlige tilblivelseshistorie har ligeledes skabt en bebyggelse, som er varieret og har sit eget særpræg. Dette indtryk styrkes af, at området tillige rummer en del forskellige spor, der vidner om landskabet tilbage til landsbytiden samt de forskellige etaper af udbygnin­gen.

Læs mere om Glostrups historie på http://www.glostruphistorie.dk/